Udsædsbårne sygdomme på spinatfrø

Frøafgiftsfonden
Sterilisering af spinatfrø med elektronbehandlingen havde varierende effekt på udsædsbårne svampe og spireevne.



Sterilisering af spinatfrø med elektronbehandlingen e-ventus viste varierende effekt på udsædsbårne svampe og spireevne ved undersøgelser i 2006 og 2007.

Udsædsbårne svampe er uønskede såvel ved produktion af spinatfrø som ved produktion af spinat og babyleaf til konsum. For at undersøge hvordan en behandling med e-ventus påvirker spireevnen i spinatfrø og de udsædsbårne sygdomme, blev ni prøver af spinat fra høst 2007 med varierende forekomst af sygdomme sendt til behandling hos Schmidt-Seeger AG i Tyskland. En e-ventus behandling består i, at frøet passerer gennem en elektronstrøm, hvorved der sker en sterilisering af overfladen på frøet. Der er grænser for, hvor kraftig en behandling frøet kan tåle uden at miste spireevnen. I 2006 blev der gennemført en tilsvarende undersøgelse. Se Oversigt over Landsforsøgene 2006 side 183.

I tabel 1 er vist, hvilke sygdomme der fandtes på de ni frøpartier og spireevne før og efter behandling med e-ventus. Der var en tendens til, at angrebene af Stemphylium, Cladosporium og Verticillium blev reduceret ved e-ventus behandling, mens angrebene af Fusarium ikke blev påvirket. Spireevnen blev i modsætning til undersøgelsen året før ikke reduceret ved undersøgelsen. I 2006 blev der opnået bedst effekt mod Cladosporium og delvis effekt på Stemphylium og Verticillium samt ingen klar effekt på Fusarium. Angrebene af Cladosporium var dog svagere i 2006, og angrebene af Stemphylium var kraftigst i 2007, hvilket kan være en forklaring, da bedst effekt kan forventes ved svage angreb.

Tabel 1. Angreb af udsædsbårne svampe på ni forskellige frøpartier af spinat henholdsvis før og efter behandling med e-ventus i 2007.
Parti Spire-
evne
i pct.
Stem-
phylium
i pct.
Clado-
sporium
i pct.
Verti-
cillium

i pct.
Fusa-
rium
i pct.
Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter
1

85

80

13

0

32

18

0

2

66

18

2

82

83

3

0

36

20

23

11

2

23

3

82

81

3

0

46

10

27

14

1

13

4

83

81

16

0

27

4

60

0

36

15

5

82

83

0

0

17

8

12

7

14

19

6

83

78

4

0

23

6

43

2

29

20

7

82

79

1

0

15

9

14

2

12

15

8

80

81

0

0

7

15

15

2

8

25

9

77

75

0

0

16

4

9

2

13

19

Gns.

82

80

4,0

0

24

10

22,5

5

20

19

I Landsforsøgene i 2007 blev udført forsøg med svampebekæmpelse i spinat. Efter høst er der målt spireevne i forsøgene, men disse resultater nåede ikke at komme med i Oversigt over Landsforsøgene. Der var en tendens til en øget spireevne ved svampesprøjtning, men forsøgene fortsætter i 2008.