Væselhale breder sig i frøgræsmarken
Væselhale breder sig fortsat. Specielt i rødsvingel er den et alvorligt problem, fordi det er svært at rense frøene fra. Derfor er det vigtigt med en effektiv bekæmpelse af væselhale i hele sædskiftet.
Væselhale breder sig fortsat. Specielt i rødsvingel er den et
alvorligt problem, fordi det er svært at rense frøene fra. Derfor
er det vigtigt med en effektiv bekæmpelse af væselhale i hele
sædskiftet.
Væselhale optræder som ukrudt på landbrugsarealer over det meste af
landet. Specielt i avlen af rødsvingel er væselhale et stort
problem, fordi det er vanskeligt at rense frøene fra - og kun mod
et stort rensesvind.
Modsat rødsvingel er væselhale en-årig. Den spirer overvejende om
efteråret i fugtig jord. Væselhale har generelt ingen spirehvile og
en langsom efterårsudvikling. Dog findes der i en population af frø
fra væselhale såkaldte "hvilende frø", der er i stand til at
overleve i op til 3 år i jorden - og enkelte endnu længere.
Væselhale spirer kun fra de øverste jordlag. Placeres frøene dybere
end 1 cm, reduceres spireprocenten kraftigt.
Ikke-kemisk bekæmpelse
Med baggrund i væselhalens
biologi vil en god pløjning før etablering af rødsvingel være en
effektiv måde at nedbringe antallet af spiredygtige frø af
væselhale på .
En ændring af sædskiftet til mere vårsæd er en anden måde at
bekæmpe væselhalen på. Væselhalen spirer hovedsagligt om efteråret,
og vårbyggens kraftige forårsvækst giver god konkurrence over for
væselhaler, der spirer i foråret.
En anden måde er at undgå bare pletter i frømarken. Væselhale
konkurrerer dårligt i en tæt vegetation. Såning af kulturfrø i de
bare pletter kan være en mulighed. Ligeledes bør "tynde" foragre
pløjes op, og der kan sås vårbyg.
Undgå køreskader i marken. Tung trafik påvirker kulturgræssernes
konkurrenceevne over for væselhalen. Derfor bør der ske en
kontrolleret færdsel i marken.
Kemisk bekæmpelse
Det er meget begrænset, hvad der
findes af pesticider, der kan bekæmpe væselhale i frøgræs uden at
skade kulturgræsserne.
Udlæg i vinterhvede
Stomp
og Stomp
Pentagon er eneste muligheder for at bekæmpe væselhale i
vinterhvede med udlæg af rødsvingel. Det er helt afgørende, at
frøene af rødsvingel placeres i 2 cm's dybde. Hvis de placeres på -
eller nær jordoverfladen, virker Stomp og Stomp Pentagon ligeså
godt på rødsvingel som på væselhale.
Doseringen er 2 l/ha for Stomp Pentagon (330 g/l Pendimethalin) og
1,5 l/ha for Stomp (400 g/l Pendimethalin). Lavere dosering giver
for svag effekt på væselhale, og højere dosering øger risikoen for
skader på rødsvinglen. Der køres tidligt, når hveden har første
blad. Bemærk, at i udlægsåret må både Stomp og Stomp Pentagon
benyttes.
Præcisering
På grund af forespørgsler skal det præciseres at det er af
afgørende betydning at kulturfrøet er dækket af 2 cm jord for at
undgå skade af behandling med Stomp. Kan dette ikke opfyldes pga.
såbedets kvalitet, kan løsningen ikke bruges.
Samtidig skal det præciseres, at kemisk bekæmpelse af
væselhale ikke kan stå alene. Der skal i sædskiftet tages hensyn
til at markerne er forurenet med væselhale.
Efter høst af dæksæd
Når dæksæden er
høstet, er det muligt at bekæmpe de nyfremspirende væselhaler med
Stomp. Da rødsvinglen på dette tidspunkt er etableret, tåler den
bedre Stomp. Væselhalen spirer, så snart den får fugt, og
bekæmpelse skal ske, når planterne er under fremspiring med 2 l
Stomp/ha. Denne behandling gentages 2-3 uger senere. Bemærk, at der
nu er tale om en etableret frøgræsmark. Her gælder
off-label-reglerne, hvorfor det kun er Stomp, der må
benyttes.
Flere års marker
Her kan samme metode bruges som
beskrevet oven for efter høst af dæksæd. Bemærk,at
off-label-begrænsningerne gælder her.
Sprøjtespor
Sprøjtespor i frømarker er et problem. De
er ofte mere åbne end den omkringliggende mark, og dermed kan ikke
kun væselhale, men også enårig rapgræs etablere sig. En mulig
løsning er at køre med større dyser over sprøjtesporene, så
doseringen hæves i de områder. Husk at medregne den øgede
pesticidmængde, når sprøjtningen planlægges