Sortsundersøgelsen 2007 for frøafgrøder

Frøafgiftsfonden
Sortsundersøgelsen er et godt redskab ved planlægningen og dyrkningen af frø.




I sortsundersøgelsen 2007 findes de opnåede udbytter fordelt på arter og evt. sorter indenfor frøafgrøderne: alm. rapgræs, alm. rajgræs, engrapgræs, engsvingel, hundegræs, hvidkløver, humlesneglebælg, hybridrajgræs, ital. rajgræs, krybhvene, rajsvingel, rødsvingel, stivbladet svingel, strandsvingel, timothe og westerwoldisk rajgræs.


Der findes kun oplysninger om sorter der har været dyrket i mindst to år, og hvor der har været mindst fem partier pr. år.

Sortsundersøgelsen er et godt redskab ved planlægningen og dyrkningen af frø.

Sortsundersøgelsen 2007 er bygget op af en række tabeller og en figur:

  • I tabel 1 og figur 1 er vist de landsdele, som udbytterne er opdelt i.
  • I tabel 2 er vist de i 2007 opnåede udbytter for arter og sorter. Der er oplyst udbytter i forskellige landsdele, landsgennemsnit og de bedste sorter beregnet som en 90 pct. fraktil.
  • I tabel 3 er vist arternes gennemsnitlige udbytte de seneste fem år, forholdstal for udbytte i syv landsdele, samt som noget nyt arternes fem års gennemsnit i kg frø pr. ha for hele landet. Ud fra det gennemsnit er der beregnet forholdstal for de landsdele, hvor arten har været dyrket.
  • I tabel 4 er vist de opnåede udbytter ved økologisk dyrkning af frø. Som noget nyt er tilføjet samme beregning med et fem års gennemsnit for arten på lands- og landsdelsniveau som i tabel 3.
  • I tabel 5 er vist forholdstal for sorternes udbytte igennem de seneste fem år samt arternes årlige gennemsnitsudbytter.