Sortsundersøgelsen 2008 for frøafgrøder
I Sortsundersøgelsen 2008 findes de opnåede udbytter fordelt på arter og evt. sorter indenfor græsarterne, kløver og humlesneglebælg.
I pjecen findes kun oplysninger om sorter, der har været dyrket i mindst to år, og hvor der har været mindst fem partier pr. år. Der gøres opmærksom på at der i Sortsundersøgelsen 2008 har indsneget sig en fejl. Sorten Asterix er fejlagtig i hæftet placeret under ”stivbladet svingel”. Sorten er rettelig en ”strandsvingel”. Derfor er der vedlagt et rettelsesblad , hvor de rettede data er markeret med rødt. (Samlet pdf inkl. rettelsesblad kan ses her ).
Sortsundersøgelsen er et godt redskab ved planlægning og dyrkning af frø.
For sortsundersøgelsen 2008 gøres der opmærksom på, at der i året ikke er blevet certificeret arealer med økologisk engrapgræs. Derfor fremgår dette års data ikke i tabellen.
Som for tidligere år er sortundersøgelsen bygget op af en række tabeller samt en figur.
- I tabel 1 og figur 1 er vist de landsdele, som udbytterne er opdelt i.
- I tabel 2 er vist de i 2007 opnåede udbytter for arter og sorter. Der er oplyst udbytter i forskellige landsdele, landsgennemsnit og de bedste sorter beregnet som en 90 pct. fraktil.
- I tabel 3 er vist arternes gennemsnitlige udbytte de seneste fem år, forholdstal for udbytte i syv landsdele, samt som noget nyt arternes fem års gennemsnit i kg frø pr. ha for hele landet. Ud fra det gennemsnit er der beregnet forholdstal for de landsdele, hvor arten har været dyrket.
- I tabel 4 er vist de opnåede udbytter ved økologisk dyrkning af frø. Som noget nyt er tilføjet samme beregning med et fem års gennemsnit for arten på lands- og landsdelsniveau, som i tabel 3.
- I tabel 5 er vist forholdstal for sorternes udbytte igennem de seneste fem år samt arternes årlige gennemsnitsudbytter.